|
Grundlag for opkrævning
Erhvervsaffaldsgebyret er et lovpligtigt gebyr, der dækker omkostninger til planlægning, administration og ordninger i forbindelse med virksomhedernes affald. Gebyret dækker desuden brug af genbrugspladserne i hjemkommunen. Via erhvervsaffaldsgebyret betaler virksomheder også for Miljøstyrelsens udgifter til en række nye IT-systemer.
Erhvervsaffaldsgebyret er opdelt i følgende del-gebyrer:
- Grundgebyr
- Farligt affaldsgebyr
- Genbrugspladsgebyr
Kommunen er lovmæssigt forpligtet til at opkræve grundgebyr og farligt affaldsgebyr hos de gebyrpligtige virksomheder. Genbrugspladsgebyret er - som noget nyt fra 2012 - frivilligt og baseret på at virksomheder nu selv skal tilmelde sig (og betale et gebyr) hvis de ønsker at gøre brug af genbrugspladserne.
Kommunalbestyrelsen vedtager årligt et gebyrblad med de aktuelle gebyrer. Gebyrets størrelse er fastsat i overensstemmelse med reglerne i § 48 i Miljøbeskyttelsesloven, med reglerne i Affaldsbekendtgørelsen og med kommunens Regulativ for erhvervsaffald.
Gebyrets størrelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed jf. § 48 stk. 5 i Miljøbeskyttelsesloven. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til affaldsbekendtgørelsen og erhvervsaffaldsregulativet kan ikke indbringes til anden administrativ myndighed, jf. Affaldsbekendtgørelsens § 104.
Grundlaget for opkrævning er miljøbeskyttelsesloven og i 2012 affaldsbekendtgørelsen nr. 1415 af 12/12 2011.
Virksomheder beliggende i kommunen betaler erhvervsaffaldsgebyr
Erhvervsaffaldsgebyret bliver opkrævet hos virksomheder i kommunen. Det vil sige for hvert P-nummer beliggende i kommunen, (eller for hvert CVR-nummer i kommunen, hvis der ikke er tilknyttet nogle P-numre).
Som noget nyt kan virksomheder fra 1. januar 2012 selv vælge, om de ønsker at benytte genbrugspladsen. Hvis din virksomhed ønsker at benytte genbrugspladsen i din kommune, skal du tegne et abonnement og betale et fast årligt gebyr - læs mere hér.
Enkelte virksomheder er fritaget
I Affaldsbekendtgørelsen er nogle virksomheder fritaget, idet det er vurderet at særlige branchekoder eller virksomhedsformer med få eller ingen ansatte ikke skal opkræves. De virksomheder, der ifølge CVR opfylder fritagelseskriterierne om branche og virksomhedsform har kommunen sorteret fra inden regningerne udsendes:
Følgende er automatisk fritaget:
-
Fritagelse efter branche og antal ansatte:
Hvis virksomheden i CVR er registret med en af branchekoderne i bilag 7 og 0-1 ansatte, er virksomheden fritaget for erhvervsaffaldsgebyr. Kommunen kan dog opkræve gebyr, hvis der anvendes en eller flere indsamlingsordninger (som dagrenovation, farlig affald eller genbrugsplads). Se bilag 7 med brancherne KLIK HER
-
Fritagelse efter virksomhedsformer og antal ansatte:
Hvis virksomheden i CVR er registreret med en af virksomhedsformerne i bilag 8, punkt 1 og 0 ansatte er virksomheden fritaget for erhvervsaffaldsgebyr. Også virksomheder med virksomhedsformerne i bilag 8, punkt 2 er fritaget. Kommunen kan dog opkræve gebyr, hvis der anvendes en eller flere indsamlingsordninger (som dagrenovation, farligt affald eller genbrugsplads).
Se bilag 8 med virksomhedsformerne KLIK HER
-
Fritagelse hvis omsætning i forudgående år er lavere end 300.000 kr.:
Virksomheder, der har en årlig momsomsætning eller lønsum på under 300.000 kr er automatisk fritaget fra erhvervsaffaldsgebyr. Omsætningen opgøres for det indkomstår, som ligger to år før gebyråret. Kommunalbestyrelsen undtager virksomheder med momsomsætning under 300.000 kr. på baggrund af oplysninger, som kommunen indhenter fra SKAT. For offentlige institutioner og virksomheder opgøres omsætningen som summen af lønsums- og driftsudgifter.
Virksomheder med lav omsætning vil i de fleste tilfælde tilhøre de ovennævnte brancher og virksomhedstyper og have ingen eller få ansatte, så de allerede er fritaget automatisk efter de ovennævnte registreringer.
Kommunalbestyrelsen kan dog opkræve gebyr hos virksomhederne, hvis de anvender en eller flere indsamlingsordninger i kommunen
Der kan søges om fritagelse udfra følgende:
-
I de sjældne tilfælde, hvor virksomheden har en omsætning under 300.000 kr., men ikke er fritaget automatisk på baggrund af oplysninger fra skat, kan virksomheden sende en ansøgning til kommunen for at blive fritaget pga. lav omsætning. Kommunen fritager en virksomhed, hvis den dokumenterer en årlig omsætning under 300.000 kr. (ekskl. moms) for det indkomstår, der ligger 2 år før gebyråret. Nystartede virksomheder kan således ikke benytte denne mulighed. Ansøgningen skal følges af en tro og love erklæring og dokumentation for omsætning under 300.000 kr. f.eks. ved kopi af regnskab og momsindberetning, hvoraf omsætningens størrelse kan ses eller beregnes. Kommunalbestyrelsen kan dog opkræve gebyr hos virksomhederne, hvis de anvender en eller flere indsamlingsordninger i kommunen
- Ansøgning om fritagelse, hvis der ikke er nogen affaldsproduktion
Kommunerne vurderer, at langt de fleste virksomheder, der ikke har nogen egentlig affaldsproduktion, allerede er dækket af ovennævnte fælles nationale fritagelsesmuligheder. Dog kan der være særlige omstændigheder f.eks. at virksomheden er lukket inden gebyråret. Kommunalbestyrelsen kan dog opkræve gebyr hos virksomhederne, hvis de anvender en eller flere indsamlingsordninger i kommunen.
Her kan du downloade ansøgningsskemaer til fritagelse for erhvervsaffaldsgebyr:
Hvis du vil søge om fritagelse for erhvervsaffaldsgebyr, så skal du sørge for at indsende ansøgningen senest den anførte dato.
| Kommune |
Ansøgningsskema |
Frist |
| Allerød |
Har endnu ikke udsendt skema |
- |
| Hørsholm |
KLIK HER |
1. juni 2012 |
| Fredensborg |
Har endnu ikke udsendt skema |
- |
| Rudersdal |
Har endnu ikke udsendt skema |
- |
|