- Gebyrets opbygning - hvad dækker gebyret?

 

 

Lovpligtigt for kommunerne at opkræve gebyret

 

Erhvervsaffaldsgebyret er et lovpligtigt gebyr, der dækker omkostninger til planlægning, administration og ordninger i forbindelse med virksomhedernes affald. Kommunen er lovmæssigt forpligtet til at opkræve gebyret hos virksomhederne.
Kommunalbestyrelsen vedtager årligt et gebyrblad, med de aktuelle gebyrer. Gebyrets størrelse er fastsat i overensstemmelse med reglerne i § 48 i Miljøbeskyttelsesloven, med reglerne i Affaldsbekendtgørelsen og med Kommunens Regulativ for erhvervsaffald. 
Gebyrets størrelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed jf. § 48 stk. 5 i Miljøbeskyttelsesloven. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til affaldsbekendtgørelsen og erhvervsaffaldsregulativet kan ikke indbringes til anden administrativ myndighed, jf. Affaldsbekendtgørelsens § 101.
Hvad dækker gebyret?
Gebyret dækker virksomhedernes adgang til at aflevere affald på genbrugspladsen
og kommunernes omkostninger til administration, affaldsplanlægning, anvisning af affald, grundgebyr for farligt affald, information, samt bidrag til Miljøstyrelsens udgifter til affaldsregister og affaldsdatasystem, som kommunen ifølge de nye regler skal opkræve og efterfølgende sende videre til Miljøstyrelsen. Endvidere skal virksomheden betale for det tilmeldte volumen dagrenovation.
Gebyret er opbygget i overensstemmelse med bestemmelserne i Affaldsbekendtgørelsens § 61. Her står bl.a. at udgifter vedr. administration, planlægning, affaldsregister skal være et gennemsnitsgebyr, dvs. udgifterne deles lige mellem alle virksomheder.

 

Gebyret består af 4 elementer:

  • Grundgebyr (omkostninger til administration, affaldsplanlægning, anvisning af affald, grundgebyr for farligt affald, information, samt bidrag til Miljøstyrelsens udgifter til affaldsregister og affaldsdatasystem)
  • Gebyr for Farligt affald (Dækker farligt affaldsorndingen for erhverv, herunder mulighed for at aflevere op til 200 kg farligt afflad på genbrugspladsen)
  • Gebyr for Genbrugsplads (for muligheden for at aflevere affald på genbrugspladsen)
  • Gebyr for Dagrenovation (afhængigt af antal beholdere mv).

For den del, som dækker genbrugspladsen skal kommunen opkræve et gebyr for virksomheders adgang til genbrugspladsen, som er differentieret i forhold til en fordelingsnøgle og antal virksomheder i de enkelte kategorier 1-4, der fremgår af affaldsbekendtgørelsen:

1) Øvrige virksomheder m.v.                                             0,5

2) Håndværkere og anlægsgartnere (0-1 ansatte)                4

3) Håndværkere og anlægsgartnere (2-10 ansatte)              6

4) Håndværkere og anlægsgartnere (over 10 ansatte)          8

 

KLIK HER for at se hvilke branchekoder, der er ”håndværkere og anlægsgartnere” ifølge bekendtgørelsen

 

Fordelingen af genbrugspladsens omkostninger mellem virksomheder og husholdninger skal fra 2011 baseres på brugerundersøgelser. For 2010 er der en fast fordeling meldt ud centralt på 15 % af udgifterne skal betales af erhverv og 85 % af udgifterne skal betalers af husholdningerne.

 

Ændringer vedr. opkrævning af dagrenovation

 

I forbindelse med Affaldsbekendtgørelsen skal også dagrenovationsgebyret opkræves efter CVR registret. For ejendomme, der er registreret som erhvervsejendomme og kun har én virksomhed (et CVR- eller P-nummer) tilknyttet, sker omregistreringen automatisk. På ejendomme med flere virksomheder eller med blandet beboelse og erhverv blev gebyret for dagrenovation hidtil opkrævet samlet. Med de nye regler skal dagrenovationsgebyret for de stativer eller containere, der knytter sig til en virksomhed opkræves særskilt direkte hos virksomheden. Det betyder, at Kommunen skal have oplysninger om det antal stativer og containere, der skal flyttes fra ejendommen til den enkelte virksomhed. Såfremt der sker ændringer i fordelingen af affaldsbeholdere skal Kommunen underrettes. Her er et skema til at udfylde og sende eller mail til kommunen:

KLIK HER SKEMA PDF

 

Andre udgifter

 

Udover erhvervsaffaldsgebyret skal virksomheden som hidtil selv afholde udgifter til affaldshåndtering f.eks. hvis der entreres med en transportør, indsamler eller afleveres affald på et modtageanlæg.

Ligeledes skal virksomheden betale for den aktuelle benyttelse af ordningen for farligt affald efter de gældende takster.

 

Læs mere

Læs mere om hvordan du sikrer en korrekt registrering i det Centrale Virksomheds Register CVR Klik HER

Læs mere i "Ofte stillede spørgsmål" KLIK HER

Læs hvem, der er fritaget for en del af gebyret KLIK HER