- Registrering i CVR
Korrekt registrering i CVR er virksomhedens ansvar
Opkrævningen af erhvervsaffaldsgebyr skal fremover skal ske i henhold til Det Centrale Virksomheds Register (CVR) www.cvr.dk.
Opkrævningen skal ske ud fra dette registers oplysninger om branchekode, CVR-nummer, P-nummer, antal ansatte osv. Det er derfor vigtigt, at alle virksomheder mv. sikrer sig, at de oplysninger, der står i CVR er korrekte og retter henvendelse til CVR registret, hvis der er nogle data, der skal ændres. Specielt er det vigtigt at lukke et CVR nummer eller P-nummer, hvis det ikke længere er aktivt, så man ikke bliver opkrævet gebyr for et P-nummer, der ikke længere eksisterer.
Kommunerne har ikke mulighed for at rette i CVR registret, men skal bruge de registreringer der er på den i Affaldsbekendtgørelsens fastsatte skæringsdag: 1. januar.
Det er virksomheden, der er ansvarlig for korrekt registrering. Se f.eks. www.webreg.dk eller www.virk.dk/Webreg , hvor der både er mulighed for at ændre virksomhedsoplysninger med digital signatur og udskrive en blanket, der skal udfyldes og indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Hvis du opdager fejl i de viste CVR-oplysninger, kan du gå til www.webreg.dk eller rette henvendelse til CVR-kontoret på cvr@eogs.dk.
Virksomheden har pligt til selv at vedligeholde sine oplysninger om P-enheder. Oprettelse, ændring og ophør af P-enheder skal foretages med digital signatur via www.virk.dk/P-enhedsloesningen.
